Vi søger .NET-udviklere
Erfaren web-udvikler med stærke asp.net kompetencer
Vi skal udvide vores udviklingsafdeling og søger derfor en solid asp.net-udvikler. Vi har en lang række meget spændende projekter og produkter i støbeskeen, som du vil få rig mulighed for at sætte dit præg på.
Du bliver en vigtigt del af vores udviklingsafdeling, som pt. består af 5 kompente kolleger. Tonen og arbejdsmiljøet er meget uformelt og vi arbejder tæt sammen om de opgaver der ligger for dagen. Vi arbejder med hurtige iterationer, og finder styrke i hurtigt at kunne omsætte tanker til handling. Vi har en spændende tid foran os, hvor vi vil lægge et meget stort fokus på webbaserede applikationer. For den rigtige kandidat vil de kommende år byde på masser af udfordringer.
Om Nexcom
Nexcom er en mindre, dynamisk softwarevirksomhed i stærk fremgang. Vi udvikler og sælger produktet eTray®, som er en workflow management løsning til optimering og automatisering af arbejdsprocesser, primært i større kundeservicecentre. Systemet anvendes i dag af bl.a. TDC, Telenor, Canal Digital og ISS. Vi har således tusindvis af brugere på vores system dagligt, og antallet stiger løbende. Vores applikationer er forretningskritiske og helt centrale for vores kunders daglige arbejdsprocesser.
Vi er Microsoft-partner og du vil derfor arbejde med Microsofts seneste værktøjer og teknologier. Vi arbejder med agile udviklingsmetoder og Jira.
Om stillingen
Vi har i dag et team som dækker både web/client-udvikling, men du vil være vores dedikerede web-udvikler, med ekspertise indenfor ASP.NET, AJAX, Javascript, HTML og CSS. Dine erfaringer og viden om best practice af udvikling af web-applikationer, dit overblik og din store faglige værktøjskasse, gør dig til en naturlig lead developer på vores web-projekter.
Som fuldtidsansat web-udvikler bliver du primus motor for ny- og videreudvikling af den web-baserede del af vores kerneapplikation, eTray® - i tæt samarbejde med vores Udviklingschef og vores Product Manager. Men du bliver også hovedudvikler på en række nye web-baserede moduler og produkter.
Arbejdsopgaver for stillingen:
- Lead på udvikling af nye webbaserede produkter
- Udvikling/implementering af nyt eksternt website
- Ny- og videreudvikling af eTray® med mange nye webaserede moduler
- Videreudvikling og optimering af eksisterende kernefunktionaliteter
Om dig
Du har prøvet det her før og har minimum 5 års erfaring med udvikling til web-miljøer. Du kan derfor dokumentere en god track record indenfor udvikling af web-applikationer og -sider. Derudover har du en relevant uddannelse på minimum bachelor-niveau.
Du er selv-motiverende og har en stærk ansvarsfølelse for dine opgaver og prioriteringer. Derudover har du en udpræget sans for kvalitet, som gør det let for dine kolleger at forstå din kode og nemt for brugerne at anvende i sidste ende. Du vil fra dag ét vil være en kompetent ressource, som kan bringe vores web-baserede løsninger op på det næste niveau.
Vi forventer, at du er fortrolig med følgende teknologier:
- Microsoft Visual Studio 2008/2010
- C#
- ASP.NET
- SQL
- HTML 4.01/5
- CSS 2/3
- Javascript
- AJAX
Det er en fordel hvis du også kender til:
- Windows Presentation Foundation (WPF)
- Windows Communication Foundation (WCF)
- Oracle database
Nexcom tilbyder:
- Konkurrencedygtig lønpakke
- Et job med frihed til at forme sin egen hverdag,
- Et uformelt arbejdsmiljø,
- Mulighed for at vokse med firmaet
Der er tale om en fuldtidsstilling som søges besat snarest muligt.
Motiveret ansøgning, CV samt evt. dokumentation kan sendes til job@nexcom.dk.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
For yderligere information, kontakt venligst ansvarlig leder Lars Bøndergaard på telefon 40 54 64 84.
Kontaktinfo
Nexcom A/S
Diplomvej 381
2800 Kgs. Lyngby
Denmark
Tel: 4576 4820